Forbrugsfesten er skudt i gang. Skattelettelser, lav rente og afdragsfrie lån, sætter turbo på privatforbruget. Vi køber biler, boliger, rejser, dagligvarer og kan læse annoncer med overskriften ”de fleste nøjes med to opvaskemaskiner”. Landets økonomi er på niveau med de "glade 90'ere” og ledighedskurven er knækket. Ledigheden faldt i marts med 2.400 personer og er nu ”kun” på 178.700. Der er endda udsigt til yderligere fald i de næste måneder. Danskerne har forårsfornemmelser, men når solen skinner og det er forår, så spirer ukrudtet.
Alle tiders folkeskole
Århus Kommune skal skære 280 mio. kr. af det kommunale budget i fire år. ”Alle tiders folkeskole for alle tiders børn” skal spare ekstra 5,5 mio. kr. i år og 15 mio. kr. i 2005 og 2006. Den generelle sparerunde på børneområdet fjerner køkkenlederne og de gå ned med flaget psykisk. Siden Louise Gade blev borgmester er ledigheden steget 27 %. Nu skal kommunen så overtage hele ansvaret for jobformidlingen og det har skabt en uventet alliance mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA), LO og formanden for Arbejdsmarkedsrådet i Århus, Dan Boyter. Med fælles fodslag kritiserer de regeringens beslutning. En kritik, der dog afvises af beskæftigelsesrådmand Flemming Knudsen.
Kommunale jobcentre
En religionskrig er altså brudt ud om hvem, der tidligere var bedst, eller mindst ringe, til at skaffe de ledige i arbejde. Kommunernes Landsforening(KL), LO og DA finder de samme undersøgelser og statistikker frem, men får vidt forskellige resultater. De ledige er blevet gidsler i den politiske magtkamp om jobformidling.
De 14 regionale Arbejdsformidlinger (AF) forsvinder til fordel for 100 kommunale jobcentre. Regeringen ønsker at atomisere jobformidlingen med 100 jobcentre begrænset af kommunegrænser, valgperioder og socialpolitik. Kommuner, der ikke har den nødvendige indsigt i de lediges jobmuligheder og mobilitet. Mange arbejder ikke i den kommune, hvor de bor og virksomhederne skal nu samarbejde med flere kommuner. En del af arbejdsmarkedsindsatsen skal desuden udliciteres til private aktører. Kommunerne ligner en vinder, men taberen er de ledige.
Socialpolitik styrer kommunerne
Kommunerne tolker reglerne forskelligt og virksomhederne bliver ”rendt på dørene” med henvendelser fra, mere eller mindre, tvivlsomme private aktører. Socialpolitik styrer kommunerne og uddannelse bliver nedprioriteret med risiko for flaskehalse og rekrutteringsproblemer af ledige med de nødvendige kompetencer. Hvorfor skulle kommunen hjælpe en ledig til et job i en helt anden kommune og derved miste skattekroner?
Det ligner en bureaukratisk forenkling og et enstrenget arbejdsformidlingssystem, én dør og ét system, der er blevet til en svingdør. Kontanthjælpsmodtagere skal for eksempel fortsat gå ét sted hen for at få penge og et andet sted for at blive beskæftiget.
Ledige ikke inviteret
De ledige er ikke inviteret til forbrugsfest. Der er ingen invitationer til kontanthjælpsmodtagere, studerende, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller personer med indtægt under 20.000 kr. per måned. Nye tal fra Finansministeriet viser, at det er 68´erne, der får de guldrandet invitationer, mens studerende, ledige, førtidspensionister og efterlønsmodtagere får omkring 400 kr. mere om året.
Måske er forbrugsfesten, som andre fester? De har det med at føre til tømmermænd, hvor der ikke findes kur eller vidunderpiller. Man må bare vente til de er overstået, og så huske ikke at drikke sig så fuld næste gang eller sætte sit kryds et andet sted ved næste valg.
|
